|

Bio-olie
CAVO Bio-olie er specielt udviklet
tilmassive olie- og ludbehandlede træmøbler.
Bio-olien vedligeholder træflader og giver træet dets naturlige smukke lød og
oprindelige struktur tilbage, og forhindrer udtørring.
Ved regelmæssig brug forlænges træets levetid.
Hvid
Olie - Voks
CAVO Hvid Olievoks er specielt
udviklet til opfriskning og pleje af allerede olie-, lud-, eller voksbehandlede overflader
af massivt træ: Fyr, eg, bøg, ahorn, kirsebær, andet hårdt træ og lign. samt
køkkenbordplader.
Olievoksen vedligeholder træflader og giver træet dets naturlige smukke lød med et
hvidt skær. Den forhindrer udtørring.
Indholdet af voks danner en tynd film, der lægger sig i overfladen af træet, hvorved
olien giver en modstandsdygtig overflade mod kaffe, rødvin og vand m.m.
Ved regelmæssig brug forlænges træets levetid.

Hvid
Sæbe - Voks
CAVO Hvid sæbevoks er specielt udviklet til
sæbebehandlede overflader af f.eks. massivt egetræ og bøgetræ. Den renser træet og
efterlader en blød silkelignende overflade med et svagt mælkehvidt skær. Indholdet af
voks danner en tynd film, der lægger sig i overfladen af træet, hvorved der bliver en
lettere modstandsdygtig overflade mod kaffe, rødvin og vand m.m. Behandlingen
vedligeholder sæbebehandlingen og forhindrer træet i udtørring.
Sæbe
- Voks
CAVO Sæbevoks er specielt udviklet til ubehandlede og
sæbebehandlede overflader af f.eks. Egetræ og Bøgetræ. Sæbevoksen renser træet og
efterlader en blød silkelignende overflade. Indholdet af voks danner en tynd film, der
lægger sig på overfladen af træet, hvorved det bliver mere modstandsdygtig overfor
snavs, herunder kaffe, rødvin og vand m.m. Behandling med sæbevoks vedligholder den evt.
oprindelig sæbebehandling og forhindrer træet i udtørring. |
|
|
HVORDAN RENSES OG VEDLIGEHOLDES
TRÆ OG TRÆMØBLER ?
Generelt om træ
Det levende træs bark og saftspændte vækstlag under barken beskytter det indre ved mod
udtørring, rådsvampe og insektangreb. Nogle træer har også en beskyttelse af det indre
ved i form af et indhold af garvesyre, olier eller terpentinerlignende stoffer.
Ved at behandle træprodukter med træolier, erstatter man træets saft, så det ikke
revner.
Den bedste beskyttelse man kan give et træmøbel, hvad enten det skal stå ude hele året
eller inde, er ved at anvende et olieprodukt, der er tilpasset den enkelte træsort og
dennes anvendelse.
Kun meget få træsorter kan tåle at stå ubehandlet, f.eks. kernetræet i eg, lærk,
douglasgran, cypres, thuja (western red cedar) til dels skovfyr og især teaktræ. De vil
imidlertid blive grå med tiden og vil være modtagelige for pletter, så også disse
arter vil have godt af en behandling som beskytter overfladen mod smuds og sollys.

Trykimprægnering blev tidligere udført med meget giftige imprægneringsmidler. I dag kan
man få imprægneret træ med godkendte miljøvenlige midler. Ulempen ved trykimprægneret
træ er imidlertid at træets naturlige struktur ødelægges under trykimprægneringen så
træet slår revner. Det er ikke tilfældet ved vacumimprægnering, hvor træet naturlige
saft suges ud samtidig med at imprægneringsvædsken trænger ind så der ikke opstår
nogen sprængning af træets celler. Uanset hvilken form for imprægnering træet måtte
have fået er det vigtigt at holde det smuds- og vandafvisende med en træolie.
HVORDAN SKAL TRÆET BESKYTTES ?
Rådangreb
Træ, som udsættes for skiftende fugtighed vil hurtigt blive angrebet af rådsvampe, som
nedbryder træet.
Forebyggelse
Træet gøres vandafvisende ved at få en glat overflade (gennem høvling og slibning).
Det glatslebne træ påføres en vandafvisende olie fra CAVO.
Skimmel- og mugsvampe
Træ som står i skygge er udsat for skæmmende belægninger af mug- og skimmelsvampe.
Disse svampe nedbryder ikke træet, men kan give det en varig misfarvning.
Forebyggelse
Ved tilstrækkelig mætning af træet med CAVO´s træolier vil man forhindre misfarvning
af træet og den overfladiske mug- eller skimmeldannelse vil let kunne børstes eller
vaskes af. Undgå i øvrigt at opbevare møbler under fugtige forhold.
Sollys
Sollysets ultraviolette stråler vil over en sæson ændre ubehandlet træs farve.
Indendørs vil træet blive mere gyldent og udendørs vil det blive mere gråt. På
længere sigt kan sollys nedbryde træet gennem udtørring med revnedannelser og
efterfølgende svampe og insektangreb.

Forebyggelse
En overfladebehandling med olie fra CAVO eller træbeskyttelsesmidler med farvepigmenter.
CAVOs træolier vil dog bevare træets naturlige lød og åretegninger.
Udtørring
Vind og sol udtørrer træ, så det danner svindrevner og i værste tilfælde vrider sig.
Svindrevner er indgangsvej for fugt, rådsvampe, insekter og bakterier især på
bordplader. Vredet træ ødelægger møblets funktion og udseende.
Forebyggelse
En overfladebehandling med CAVOs træolier bevarer træets naturlige fugtighed og
udseende.
HUSK !
Det er vigtigt at vedligeholde og pleje træmøbler rigtigt. Så holder de
længere og bevarer en smuk overflade. Når møblerne skal behandles, er det altid en god
idé først at behandle et lille område, der ikke er synligt. Når det konstateres, at
behandlingen ikke har uønskede bivirkninger, kan man behandle resten af møblet.
Træ er et levende materiale, der forandrer sig gennem hele møblets levetid. Farver og
strukturer i træet forandrer sig, afhængig af hvor meget sollys, de udsættes for.
Undlad derfor at placere vaser, lamper og lign. på møblerne de første måneder, da
disse vil efterlade tydelige skjolder. Jo mere sollys møblerne udsættes for, desto
hurtigere går processen. Vand bør kun anvendes i begrænset omfang og med forsigtighed.
|
|